Hjælp til skadeservice

Butlers' unikke rensningsmetoder kan også hjælpe i forbindelse med brand- og vandskader på tøj og andre tekstiler, hvor vores svanemærket rensningsproces fjerner

  • Brandlugt
  • Sodpartikler
  • Skimmelsvampesporer mm.
  • Vandpletter

Hos Butlers benytter vi en speciel rensningsproces (Butlers ® Restoration Cleaning), som vi har fået testet i et uvildigt laboratorium i Sverige. 

Nedenfor følger en kort gennemgang af selve rensningsprocessen samt resultatet af laboratorietesten.

For yderligere information om vores skadeservice venligst kontakt:

Martin Laybourn

Tlf: 7022 2058

Mail: ml@butlers.dk

Restoration Cleaning – Rent professionelt

Tekstiler, som har været i nærheden af vand- og brandskader, bliver ofte også påvirket af sodpartikler, snavs, vandskjolder og anden ubehagelig lugt, som næsten gør tekstilerne ubrugelige og – i virksomhedsøjemed – usælgelige.

Næsten alle former for tekstiler lige fra tøj af bomuld over cashmere til læder, boligtekstiler/-tilbehør og gardiner kan reddes ved hjælp af vores professionelle Restoration Cleaning. Under processen er vi særligt opmærksomme på en hurtig genskabelse i højeste kvalitet af den skadelidtes ejendele.

Butlers er derfor fast leverandør til mange forsikringsselskaber, hvor vi dagligt hjælper selskaberne og deres kunder med at rense ejendele, der måske har stor affektionsværdi for kunden, og som kunden derfor ikke umiddelbart ønsker at modtage et erstatningsbeløb for.

Test af Butlers ® Restoration Cleaning

Når organisk materiale brænder, opstår der giftige gasser og ubehagelig lugt. I en test blev tekstiler udsat for en kontrolleret brand og derefter renset med Butlers ® Restoration Cleaning, hvor vi blandt andet anbragte tekstilerne i et ozonkammer, som fuldstændig fjernede den typiske lugt efter en brand. Ozongassen spalter sodpartiklerne og neutraliserer den tilbageblevne dårlige lugt.

Efter behandlingen blev tekstilerne undersøgt for tilstedeværelse af giftstoffer, og det viste sig, at giftstofferne og sodpartiklerne, som havde siddet i tekstilerne, var fuldstændig væk.

Den mikrobiologiske test blev udført af det uvildige laboratorium Anal​ycen AB i Sverige på vegne af Butlers.

Copyright 2018 Butlers  -  Persondatapolitik